Skip to content

Forening

Historien bag DSSF

DSSF blev i 2006 dannet som en hyldest til Sverige. Christian, Frederik, Sussie, Birgit, Jens og Lars har alle tilbragt ufattelig mange ferier i Sverige. I forsøget på at forstå den svenske folkesjæl har vi læst svenske bøger, købt røde huse, lavet svensk mad, købt svensk tøj – og talt med svenskere.

Vi købte den første dåse med Surströmming i 2006. Oplevelsen har givet os alle ar på sjælen. Samtidig har Surströmming givet anledning til en række uafklarede spørgsmål omkring svenskerne, svenskernes historie og folkesjæl – og ikke mindst denne kult omspundne del af den svenske madkultur. Formålet med foreningen (DSSF) er netop at afdække disse uafklarede spørgsmål.

Foreningen afholder et årligt møde tæt på sø og skov med følgende dagsorden:

  • Velkomst
  • Indledende ritualer
  • Årets dåse åbnes
  • Aftensmad
  • Kåring af Årets Fighter